Følg migogvejen på Facebook  

En yngre motorcyklist blev torsdag eftermiddag alvorligt kvæstet i et sammenstød med en bil på Asbovej ved Vejen.

Bilisten kom fra Kolding-siden og overså motorcyklen, da hun drejede fra motorvejsafkørslen for at svinge til venstre.

Motorcyklisten kom fra Vejensiden og havde ingen mulighed for at undgå at køre ind i bilen og blev kastet over bilen og landede på asfalten - heldigvis med styrthjelmen på.

Vidner på stedet sørgede for at få det meste af trafikken afviklet, mens der blev ventet på beredskabet, hvor første mand på stedet var lægebilen, der kom fra Kolding.

Afkørslen fra Kolding-siden var dog spærret en times tid, da det var føreren af den foranholdende lastbil, der var først på stedet og ydede førstehjælp til motorcyklisten, så der var en del trafikanter, der ventede op mod en time, mens trafikken på Asbovej blev dirigeret og blev afviklet.

(Fotos: LLN Press©)

 

fuhmc02