Følg migogvejen på Facebook  

Politiets døgnrapport fortæller om bl.a. narko, sprit, vold og brand.

 

NARKO: En 31-årig mand her fra området fremstilles i formiddag i grundlovsforhør i retten sigtet for handel med narko.

 

* * *

 

SPRIT: En 56-årig mand fra Esbjerg blev klokken 20.22 stoppet på motorvejen mellem Vejen og Brørup, og han sigtes for kørsel i spirituspåvirket tilstand. Der blev udtaget en blodprøve, som skal fastslå promillen.

 

* * *

 

VOLD: En 19-årig mand, der tidligere har haft bopæl i Vejen, blev i aftes anholdt ved Jels Søbad. Her blev han anholdt for at slå en anden ung mand i hovedet med en flaske. Han røg direkte i fængslet, hvor han faktisk burde være. Politiet fortæller, at han den seneste måneds tid har været på flugt fra fængslet.

 

* * *

 

BRAND: Der skete både sod- og brandskade ved en brand på Storegade 105 i Holsted i aftes.

- Vi får alarmen klokken 18.35, og der er tale om røgudvikling på første sal, fortæller Michael Knudsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det har ikke været muligt umiddelbart at finde brandårsagen, så stedet skal undersøges nærmere af en brandtekniker.

(Genrefoto: LLN Press©)