En mandlig bilist ser stort på reglerne om det med kørekort og kørsel i biler og står heller ikke tilbage for at køre med narko i blodet og forsøge at flygte fra politiet.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Politiet har nu fået nok og fremstiller manden i et grundlovsforhør sigtet for narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden.
- En 27-årig mand bliver ved at anskaffe sig biler og køre narkokørsel, selv om han forlængst har mistet sit kørekort, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Manden, der er fra Agerskov, bliver i eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Esbjerg.
- Han er sigtet for ikke mindre end 22 tilfælde af narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden fra april 2020 til nu, forklarer Syd- og Sønderjyllands Politi.
En patrulje spottede ham mandag aften ved Glejbjerg kørende i en ældre Audi efterspændt en trailer, som viste sig at være stjålet.
Den 27-årige ville ikke standse, og patruljen måtte eftersætte bilen ad mindre landeveje til Vejrup, hvor han blev anholdt og bilen beslaglagt.
Manden har tidligere fået beslaglagt en håndfuld biler. Senest 3. og 4. marts i år.
Han er i forvejen tiltalt for de fleste af forholdene, og en retssag var berammet til senere i år, men nu vil han altså blive forsøgt varetægtsfængslet.
(Genrefoto: LLN Press©)
(tryk på annoncen og se mere)