Der har været fuld gang i fartmålingerne i området mandag, hvor der faktisk var to atk-biler på plads samtidig.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- I forindelse med genåbning af St. Andst Efterskole har vi i dag målt hastighed på Koldingvej ved skolen, skriver ATK-operatøren på Twitter.
25 bilister blev blitzet af fotovognen. Tre får også klip i kørekortet på strækningen, hvor der må køres 60 km/t. Højeste fart blev målt til 87 km/t.
Om der var forældre med børn til skolen, der blev blitzet, melder historien ikke noget om.
Mens målingen var i gang på Koldingvej, tog en anden ATK-bil ophold på Esbjergvej.
- Endnu en aften, hvor næsten alle kørte fornuftigt på fokusstrækningen Esbjergvej i Vejen kommune, skriver ATK-operatøren her.
Mere end 900 passerede køretøjer og kun syv mindre sager.
- En enkelt bilist valgte dog at passere ATK-vognen med 116 km/t i 80-zone. Det udløser aftenens eneste klip, lyder resultatet af aftenens indsats.
(Illustration: Saphe.dk)