Dagens kraftige snefald har for alvor sat sine spor i trafikken.
Vejene er som en skøjtebane efter mange centimeter sne, og området har været ramt af en række uheld, men tilsyneladende ikke alvorlige.
- Sneflokke kommer vrimlende i Syd- & Sønderjylland, og bilerne bliver trimlende. Flere anmeldelser om glatføreuheld og ja sne giver anledning til at holde afstand og tilpasse hastigheden, lyder opfordringen fra Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Flere steder har lastbiler været på glatis og mistet styringen, men også mange personbiler har haft problemer.
I skrivende stund fortæller »trafikken« således om uheld på motorvejen ved Brørup.
Tidligere på dagen var Kongeåvej ved Koldingvej (billedet øverst) totalt spærret.
(Foto: H.E. Haulrich©)
Ved Skudstrup gled en bil af vejen. (Foto: H.E.Haulrich©)
En lastvogn gled i grøften og lagde sig på siden på Horskærvej ved Andst. (Foto: H.E: Haulrich©)
På Gestenvej lige uden for Vejen gled denne lastbil på tværs af vejen og ind over cykelstien og landede i grøften. (Fotos: LLN Press©)
Trækkeren gled rundt og ramte ind i traileren med skader på lastbilen til følge, så den ikke kunne køre derfra. I en periode var Kongeåvej ved Koldingvej helt spærret, indtil det lykkedes at få traileren skubbet ind til siden, så det var muligt at passere. (Fotos: LLN Press©)
(tryk på annoncen og se mere)