Endnu en gang har politiet været ude med blitzen på Kongeåvej mellem Foldingbro og Skodborghuskrydset.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Og endnu en gang var der mange, der blev blitzet, og blandt dem var der en enkelt bilist, der havde travlt med at komme på weekend.
- Der bliver stadig kørt alt for stærkt på Kongeåvej, konstaterer ATK-operatøren på Twitter.
33 bilister er i dag målt til at køre over det tilladte. Af dem får seks samtidig klip i kørekortet.
- En får betinget frakendelse, idet bilisten blev målt til 137 km/t, lyder det fra ordensmagten.
Sådan en overtrædelse betyder, at bilisten skal til både teori- og køreprøve for at bevise, at vedkommende stadig kender reglerne.
De to ting skal bestås, og sker det ikke, er det farvel til kørekortet - hvis den fartglade bilist i det hele taget har et kørekort.
(Illustration: Syd- og Sønderjyllands Politi)