En ung mand måtte lørdag formiddag bringes til Rigshospitalet i København med alvorlige forbrændinger efter en brand i hans lejlighed på Skolegade i Brørup.
For at få ham hurtigst muligt under behandling blev der rekvireret en helikopter, der på godt en time kunne tage turen fra Brørup til hovedstaden.
Branden er opstået på komfuret formentlig i forbindelse med opvarmning af noget olie.
Brandvæsenet fra Brørup var hurtigt på stedet, og ilden var begrænset, men der er alligevel sket en del skade i lejlighedens køkken.
For en sikkerheds skyld valgte indsatslederen at tilkalde en stigevogn fra Kolding, men den kom ikke brug, og i forbindelse med forbrændingerne blev der også tilkaldt ambulance, paramediciner og læge, der hjalp med behandlingen, inden helikopteren halvanden time efter alarmen lettede med retning mod Rigshospitalet.
(Fotos: LLN Press©)