Følg migogvejen på Facebook  

Politiet måtte i aften sætte politihunde ind i jagten på en flygtet bilist.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen BC bund

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

En kvindelig bilist mistede herredømmet over bilen på Vestre Maltvej mellem Brørup og Malt og endte på taget i grøften.

- Bilens kvindelige fører stak af fra bilen ind over markerne. Vi arbejder med hunde på stedet, lød det fra politiet på Twitter.

- En af vores patruljer fandt hende efterfølgende og fik hende anholdt. Hun var påvirket af spiritus og var i forvejen frakendt kørekortet, fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi til migogvejen.

Han fortæller samtidig, at hun sagde, at hun havde drukket på vej ind over markerne.

Der er tale om en 46-årig kvinde fra det, politiet kalder Vejen-området.

(Fotos: LLN Press©)