Flammerne stod mandag eftermiddag ud af vinduerne i administrationsbygningen på Kjærgård Landbrugsskole, der er en fusion med Ladelund Landbrugsskole.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se på biler)
Vidner så røg og ild og slog kl. 14.45 alarm til politiet, der sendte brandvæsenet til skolen.
I en overgang var der frygt for, at ilden skulle brede sig, men det lykkedes for brandfolkene at få styr på ilden.
Der skete en del skade i bygningen.
- Brandårsagen er ukendt, og stedet skal undersøges nærmere, fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi til migogvejen.
Riber Kjærgård er en af Vestjyllands få bevarede herregårde.
Den kan føre sin historie tilbage til middelalderen, nærmere betegnet 1300-årene.
I 1949 oprettedes Kjærgård Landbrugsskole, der stadig eksisterer.
(Foto på forsiden: Bjarne Tornberg©)
(Fotos: LLN Press©)