Følg migogvejen på Facebook  

Ved gårsdagens brand ved Glejbjerg omkom 60 kalve i branden, mens yderligere fem kalve måtte aflives af en dyrlæge som følge af røgforgiftning.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen IC - Ole Olsen

 

 

 

- Umiddelbart er der tale om et hændeligt uheld, der førte til den omfattende brand, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ejeren af landbrugsejendommen, en 52-årig mand, er ifølge politiet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven og har erkendt forholdet.

Syd- og Sønderjyllands Politi er fortsat i gang med efterforskningen, men umiddelbart er der tale om et hændeligt uheld, der førte til den omfattende brand, skriver politiet.

Ejeren har således forklaret til politiet, at han arbejdede med en vinkelsliber uden for staldbygningen, og en gnist er i den forbindelse fløjet ind i bygningen og har antændt halm på loftet.

Branden bredte sig meget hurtigt til resten af bygningen, hvor kalvene var opstaldet, og det var således ikke muligt for den 52-årige på egen hånd at slukke ilden.

Han ringede derfor 1-1-2 og forsøgte at få fjernet så mange dyr som muligt, mens han ventede på, at redningsberedskabet nåede frem.

(Foto: LLN Press©)