Følg migogvejen på Facebook  

Beboerne ved Mikkelborg konstaterer jævnligt, at der køres meget stærkt på Haderslevvej, og derfor udtrykkes der glæde over, at der ofte foretages fartkontrol på strækningen.

Da der onsdag var parkeret en ATK-bil på stedet, var der også bevis for, at der køres stærkt.

Dagens topscorer blev målt til 138 km/t på strækningen, hvor der må køres 80. Det koster en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet. Vil bilisten beholde kørekortet, kræver det derfor, at der bestås en kontrollerende køreprøve.

Der var i alt 19 biler, der blev blitzet.