Følg migogvejen på Facebook  

Blitzen havde travlt, da politiet i dag havde en ATK-bil parkeret på Esbjergvej vest for Vejen.

 

(læs mere under annoncen)

Quvang Køreskole - introtilbud

 

 

 

Så travlt, at politiets melding på Twitter er klar:

- Resultatet vidner om, at vi bør komme igen, så vi vender tilbage med en opfølgning inden så længe, lyder tilbuddet/advarslen.

Det var en borger på strækningen, der havde ønsket politiets besøg, og for vedkommende er meldingen sikkert glædelig.

Dagens høst lød på 45 blitz, hvoraf de ni også får et klip i kørekortet.

Og så var der lige topscoreren, der havde ekstra travlt. Vedkommende blev målt til 104 kilometer i timen, og det betyder en betinget frakendelse af kørekortet og dermed kravet om at bestå både teori og køreprøve, hvis kørekortet skal bevares.

(Foto: LLN Press© - og hverken cyklist eller biler på billedet blev blitzet)

 

 

atk esbjergvej 104

Topscoreren på Esbjergvej kørte 104 km/timen på vejen, hvor fartbegrænsningen lyder på 60 km/t. (Illustration: Syd- og Sønderjyllands Politi)