Politiets ATK-biler gentog onsdag ideen med en maraton-kontrol, hvor der blev målt fart på samme vej i 20 timer.
(læs mere under annoncen)
Mandag blev der målt på Lunderskovvej med 100 blitz til følge, og det blev fulgt op onsdag.
Det handlede her om Kongeåvej, der også er en fokusstrækning for politiet, og igen var der penge til statskassen.
- Desværre får 109 bilister en træls hilsen i E-boks. Ni får desuden et klip i kørekortet for hastigheder mellem 122 og 124 km/t i 80-zone, lyder opgørelsen fra operatøren, der tog den sene vagt.
I løbet af dagen var tre operatører på Kongeåvej, og de var parkeret forskellige steder. Den første holdt ved Skibelund, mens den anden holdt mellem Skibelund og Foldingbro, mens den sidste havde parkeret ATK-bilen på Kongeåvej mellem Foldingbro og Ribe, men stadig her i kommunen.
(Foto: LLN Press©)