Følg migogvejen på Facebook  

Politiet i Tyskland har sikret opklaring af et indbrud her i området.

 

(læs mere under annoncen)

CS Pølsemageri - smørrebrød

 

To mænd blev stoppet i Tyskland med værktøj stjålet i Danmark. Mere præcist var der bl.a. tale om el-værktøj stjålet fra en varevogn her i området.

Der er tale om to litauiske mænd på 41 og 45 år, der blev udleveret af det tyske politi og stillet for en dommer i retten i Sønderborg.

- De to mænd på 41 og 45 år blev 15. august stoppet i en bil i Tyskland. I bilen lå der dels el-værktøj stjålet ved et indbrud i en varevogn i Vejen-området og dels andet værktøj, som politiet formoder også er stjålet., lyder det fra politiet. 

I mandags blev de to mænd så udleveret af tysk politi til Udlændingekontrolafdelingen i Padborg (UKA Vest).

De blev samme dag fremstillet i retten i Sønderborg, hvor de erkendte tyveriet.

De blev idømt hver fire måneders fængsel samt seks års indrejseforbud i Danmark og blev sendt til afsoning med det samme.

(Arkivfoto: LLN Press©)