Følg migogvejen på Facebook  

Syd- og Sønderjyllands Politi løfter nu lidt af sløret for, hvorfor Kongeåvej som tidligere omtalt er spærret.

Betjent valgte at affyre skud mod og ramte en mand.

 

(læs mere under annoncen)

Martinsen - ny

(tryk på annoncen og få svar på spørgsmål om revision og rådgivning)

 

 

Fire personer er anholdt i forbindelse med en længerevarende eftersættelse.

»Chaufføren i flugtbil blev såret i skulderen og er uden for livsfare«, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 03.49 en anmeldelse om indbrud i en tøjbutik i Ribe.

Politiet optog i den forbindelse forfølgelsen af et køretøj med fire personer klokken 04.03 ud for Foldingbro.

Eftersættelsen fortsatte derefter over en i alt 20 kilometer lang strækning.

I forbindelse med eftersættelsen på Kongeåvej og Koldingvej i østlig retning blev der smidt tøj, flasker og skarpe genstande efter politibilerne langs en 10 kilometer lang strækning.

For at standse køretøjet havde politiet spærret vejen med en patruljevogn. Og da personerne i flugtbilen opdagede afspærringen, vendte køretøjet rundt og kørte mod de forfølgende politibiler.

»Det førte til, at der opstod en livstruende situation, hvorefter en polititjenestemand affyrede et skud mod flugtbilens chauffør, der blev ramt i skulderen. Derefter standsede køretøjet, og alle fire personer blev anholdt klokken 04.12«, lyder det videre.

Chaufføren blev indlagt på Kolding Sygehus og er uden for livsfare.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) er underrettet og efterforsker denne del af hændelsen, mens Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker selve indbruddet.

»Syd- og Sønderjyllands Politi kan – da sagen er overgivet til DUP - ikke kommentere skudhændelsen yderligere«, skriver politiet videre.

De fire anholdte ventes senere at blive fremstillet i et grundlovsforhør.

(Foto: LLN Press©)