En hurtig reaktion fra den ene bilist forhindrede tilsyneladende et frontalt sammenstød mellem to biler tirsdag aften.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og følg de nyeste tilbud)
Bilisten kom ad Haderslevvej fra Skodborg-siden op mod Skodborghus-krydset, da en modkørende efter det lille sving lige efter broen over Kongeåen endte over i modsatte vejbane.
Det reagerede bilisten, der kom syd fra, hurtigt på og fik bilen drejet til højre.
Derved undgik parterne et frontalt sammenstød, der kunne have fået katastrofale følger.
Nu ramte bilerne hinanden på siden, og bilen, der forårsagede sammenstødet, endte på siden.
Herfra gled den videre ind i og ramte en lastbil fra SOS Dansk Autohjælp.
De første meldinger lød på, at de implicerede slap med lettere kvæstelser.
Meldingen lød på færdselsuheld med fastklemte, så Skodborg frivillige Brandværn blev rekvireret sammen med ambulancer og politiet.
Uheldet skete, så trafikken kunne ledes ind over parkeringspladsen.
(Fotos: LLN Press©)