FOLDEKNIV: Politiet beslaglagde i nat en foldekniv.
- Klokken 04.10 retter vores nattelivspatrulje henvendelse til en ung mand i Søndergade i Vejen.
- Han er i besiddelse af en foldekniv og sigtes for overtrædelse af knivloven, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.
Ejeren var en 27-årig mand fra Kolding.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
* * *
JOINT: En 17-årig dreng blev klokken 23.42 sigtet i Fynsgade i Vejen.
Han var i besiddelse af en joint, og det er ikke tilladt.

JULETYV: Det er tilsyneladende en tyv med interesse for julepynt, der har været på spil i Vejen.
I hvert fald ærgrer brandfolkene sig:
- En eller flere uærlige mennesker har kidnappet det ret dyre rensdyr, som brandmandsklubben i Vejen havde indkøbt til at pynte brandstationen og sprede lidt julehygge med. Skulle der sidde en med viden om, hvor det ret dyre rensdyr gemmer sig, så giv os gerne besked. Er du blevet ejer af et rensdyr, du ikke selv har købt, og gerne vil give det tilbage til brandmandsklubben, så kan du/I stille det i cykelskuret på brandstationen, skriver brandmændene i et opslag på Facebook og bringer et billede af dyret.
