Når der ringes 112 om en brand, forventer vi, at brandfolkene snart er på stedet.
Hvor brandfolkene kommer fra, er til gengæld et godt spørgsmål.
Reelt kan de komme fra ni forskellige stationer, selvom der kun er fem brandstationer her i kommunen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Ifølge Beredskabslovens paragraf 12 stk. 5 er det nærmeste station, der skal indsættes.
Det var netop tilfældet, da politiet torsdag morgen klokken 06.29 fik melding om brand i en lastbiltrailer på rastepladsen Bjøvlund Syd på motorvejen vest for Holsted.
Her var det brandfolkene fra Bramming - Sydvestjysk Brandvæsen - der blev kaldt ud til slukningen. De kan køre direkte på motorvejen og hen til brandstedet.
Her fra kommunen ville Brørup være nærmest, men de skulle først på motorvejen og ud og vende, så derfor var det Bramming-brandfolkene, der kom i aktion.
I den modsatte ende af motorvejen er det Lunderskov, der dækker opgaver på motorvejen i vestgående retning. Lunderskov dækker i øvrigt også bl.a. Andst-området, da de kan være hurtigst fremme.
I den nordlige del af kommunen dækkes opgaver til brandvæsenet af brandfolkene i Agerbæk og Egtved.
Dertil kommer så de fem stationer, der ligger her i kommunen - Vejen, Brørup, Skodborg, Jels og Rødding.
(Genrefoto: migogvejen©)
