Følg migogvejen på Facebook  

Skolerne er startet, men allerede i sidste uge var politiet for alvor i gang med fartmålingen.

Mange bilister får en hilsen, og rekorden her i området lyder på 182 km/timen.

- 432 borgere hører nu fra politiet, og i fem tilfælde betyder den høje fart en betinget frakendelse af kørekortet, skriver politiet i en pressemeddelelse.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)


- Syd- & Sønderjyllands Politi har den seneste uge haft ekstra fokus på for høj fart på både landeveje, motorveje og i byer rundt i politikredsen. Det har betydet flere timer med ATK-vognene på vejene, skriver politiet.

Den ekstra indsats varede fra mandag 3. august til og med søndag 9. august.

Det resulterede samlet i 432 sager fordelt i Varde, Esbjerg, Vejen, Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg Kommuner.

Ud af de 432 sager får 29 borgere besked om, at deres overtrædelse har resulteret i et klip i kørekortet. De fordeler sig rundt i kommunerne. Derudover får fem borgere besked om, at deres overtrædelse resulterer i en betinget frakendelse af kørekortet.

De fem sager fordeler sig over fire kommuner.

I Haderslev Kommune kørte en borger 134 km/t på en 80 km-strækning på Sommerstedvej.
I Tønder Kommune kørte en borger 138 km/t – ligeledes på en 80 km-strækning – denne på Busholmvej.
I Vejen Kommune kørte en borger 182 km/t på Esbjergmotorvejen på en 130-strækning ved Holsted.
I Aabenraa Kommune blev to borgere målt med hastigheder, der giver en betinget frakendelse af kørekortet. Den ene på Sønderborgvej ved Kruså med 138 km/t på 80 km-strækning. Den anden på Ribevej ved Rødekro med 147 km/t på en 80 km-strækning.

De fem hastighedsmålinger, som resulterer i en betinget frakendelse af kørekortet, blev foretaget i aftentimerne.

- Hastighed er et vigtigt indsatsområde for os, da høj fart har store konsekvenser, når der sker ulykker. Vi prioriterer fartkontrol på vejene. Vores mål er lavere hastighed, for når hastigheden bringes ned, bidrager det til at reducere antallet af borgere, der kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken, siger politikommissær Anders Borg, leder i færdselsafdelingen hos Syd- & Sønderjyllands Politi.

(Genrefoto: migogvejen©) 

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies