Følg migogvejen på Facebook  

Et telefonbatteri var i morges årsag til en brand i en renovationsbil.

Vel at mærke et batteri, der var sorteret forkert og smidt ned i en container med pap.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Efter at have været til brand i en elbil, blev brandfolkene fra Vejen klokken 07.30 kaldt til brand i en lastbil.

Der var tale om en renovationsbil, der holdt på Østergade ved kunstmuseet i Vejen.

Bilens personale havde tømt papcontainere i nærheden, da de opdagede, at det røg fra lasten.

Brandfolkene fik hurtigt tømt bilen og slukket ilden.

Der skulle kun være pap i lasten, men beredskabet undersøgte pappen nærmere.

Ret hurtigt fandt de resterne af bl.a. mobiltelefoner og herunder batteriet, der menes at have antændt pappen inde i bilen.

Ifølge kommunens regler skal batterier og telefoner afleveres enten i den røde miljøkasse eller på genbrugspladsen.

I dagens papaffald blev der i øvrigt også funder flasker og en hovedpude...

Under slukningsarbejdet var strækningen på Østergade spærret.

(Fotos: migogvejen©)

brand skraldebil 26 06brand skraldebil 26 02brand skraldebil 26 03brand skraldebil 26 04brand skraldebil 26 05

 

nyhedsbrev luft