Det blev til en større »høst«, da politiet mandag stoppede en bil på Gestenvej ved motorvejsafkørslen i Vejen.
- Vi fandt en større mængde amfetamin i bilen, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Politiet stoppede ved 13-tiden bilen, der var ført af en 32-årig mand fra Egtved-området.
- Han sigtes for spirituskørsel, og der blev udtaget en blodprøve, der skal vise, om mistanken er rigtig, lyder det videre.
Efter at have stoppet bilen og talt med manden blev bilen undersøgt.
- Vi finder over 200 gram amfetamin, fortæller vagtchefen.
Amfetaminen lå under førersædet, og politiet vurderer, det var til videresalg.
(Genrefoto: migogvejen©)
