Følg migogvejen på Facebook  

Politiet har i eftermiddag været talstærkt til stede i Vejen.

Fire patruljevogne var ifølge et vidne til stede i Nørregade, hvor vejen en periode var spærret af.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Vi har anholdt tre personer i en sag om trusler på livet, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.

Ifølge politiet opsøger de tre mænd en person i Vejen.

- Vi finder dem så efterfølgende, og de bliver anholdt og sigtet og ventes derefter at blive løsladt, lyder det videre.

Mændene er ifølge politiet fra Koldingområdet og er 18, 21 og 34 år gamle.

- Vi får klokken 13.58 anmeldelse om knivstikkeri på Vestergade i Vejen. Det viser sig dog alene at være trusler på livet.

- Fire personer er undløbet, da vi når frem, men en patrulje får øje på dem. Vi får i første omgang anholdt de to og senere en tredje, og mon ikke vi også finder den fjerde på et tidspunkt, siger vagtchefen her i aften.

Truslerne blev rettet mod en 20-årig mand.

(Genrefoto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies