En 17-årig ung mand var for sent ude lørdag aften.
Han blev truffet af politiet klokken 20.04, og det koster en bøde.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
At han ikke var hjemme i seng på det tidspunkt, var dog ikke problemet.
Problemet var, at han sad bag rattet i en bil på Tøndervej 1 ved Jels og ifølge politiets vagtchef var uden ledsager.
Det er netop kravet, hvis en 17-årig kører efter klokken 20. Det havde den 17-årige fra Glamsbjerg ikke.
Om reglerne skriver Rådet for Sikker Trafik:
Fra 1. juli 2025 er der nye regler for 17-årige, der har taget kørekort til bil.
- Det er tilladt for 17-årige med kørekort at køre uden ledsager mellem kl. 05 og kl. 20.
- Mellem kl. 20 og kl. 05 skal der være en voksen ledsager med i bilen.
- Ledsageren skal være mindst 24 år og have haft dansk udstedt kørekort til kategori B i mindst fem år. Førerretten må ikke have været frakendt betinget eller ubetinget de seneste fem år.
- Først når man er fyldt 18 år, må man køre bil uden ledsager hele døgnet.
- Bøden for at køre uden ledsager ml. kl. 20 og kl. 05 er 3000 kr. første gang, 3500 kr. anden gang og 4000 kr. tredje gang.
(Genrefoto: migogvejen©)
