Følg migogvejen på Facebook  

En tyv præger i øjeblikket Mågevej i Vejen.

Politiet har fået foreløbig tre anmeldelser om ubudne gæster.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Vi har fået flere anmeldelser, og det er muligvis den samme gerningsmand, der står bag, vurderer politiet.

I forbindelse med et af forholdene er der videoovervågning af gerningsmanden.

- Det skal vi nu have set nærmere på, lyder det videre.

Videoen stammer fra et tyveri natten til mandag, hvor der klokken 03.30 var »besøg« i en garage.

- Her er gerningsmanden kommet via via en ulåst dør og stjal to el-løbehjul, fortæller politiet.

Mandag gik det ud over et værksted.

- Der blev brudt et vindue op til et værksted, men personen har tilsyneladende ikke været inde, og der er ikke stjålet noget, konstaterer ordensmagten.

Det indbrud blev begået klokken 10.10, og her er der også overvågning, men det har ikke »fanget« gerningsmanden.

Det tredje forhold er endnu ikke skrevet ind i politiets system og er formentlig kun på betjentenes blokke.

(Genrefoto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies