Brandfolk fra de tre frivillige brandværn her i kommunen kom fredag/lørdag på opgave.
De blev kaldt til Fredericia for sammen med adskillige andre brandmænd at slukke en stor brand på Falck-stationen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Alarmen til brandfolkene i Fredericia lød klokken 14.17.
Derefter blev der kaldt assistance fra Middelfart, Kolding, Stepping, Vejle og Lunderskov.
Klokken 15.30 blev der kaldt assistance fra Jels frivillige Brandværn med slangetender og tankvogn for at hjælpe med vandforsyningen.
Skodborg frivillige Brandværn blev tilkaldt klokken 16.03, mens alarmen lød hos Rødding frivillige Brandværn klokken 18.26.
Brandfolkene fra Skodborg blev først kaldt til stationdækning i Fredericia. Efter kort tid på stationen blev autosprøjte kaldt ned for at assistere. Tankvognen blev senere kaldt til endnu en industribrand i Fredericia.
Rødding frivillige Brandværn blev tilkaldt klokken 18.26 og deltog i slukningsarbejdet og var retur hen mod midnat.
(Fotos: H.E. Haulrich©)



