To tyveknægte blev onsdag taget på næsten fersk gerning.
De blev anholdt efter et indbrud i Haderslev, og en ransagning viste, at de også havde været på spil i Vejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vi får klokken 10.41 en anmeldelse om et indbrud, der er i gang på Erlevvej, hvor der bæres designermøbler og -lamper ud i en varevogn.
- Vi sender flere patruljer af sted. Bilen er kørt, men vi får den standset klokken 10.45, fortæller politiet.
To mænd på 31 år og 24 år fra henholdsvis Vejle og Esbjerg bliver anholdt.
- Ved ransagning hos manden i Esbjerg finder vi de fleste af de koster, der tirsdag mellem 11.30 og 12.30 er stjålet ved et indbrud på Kildevænget i Vejen, lyder det videre.
Her er der også stjålet designermøbler og -lamper foruden smykker, og det meste er fundet i Esbjerg og leveret tilbage til ejeren i Vejen.
- Vi brugte dagen til at afhøre mændene og løslod dem senere, fortæller politiet videre.
(Genrefoto: migogvejen©)