En flamme kunne tydeligt ses søndag aften.
En flamme, der fik et vidne til at slå alarm til 112.
Den angivne adresse var brand i en gyllebeholder ved Danish Crown på Taurusvej i Holsted.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det viste sig dog at være hos naboen på Grindstedvej, der kunne ses ild.
- Der var tale om et lovligt forhold hos biogasanlægget, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.
Ind imellem brændes der biogas af på anlægget, og det var også tilfældet her, hvor der så blev slået alarm.
- Fra biogasanlægget blev det sagt, at vi var underrettet, men alarmen om brand går på en anden adresse, lyder det videre.
Brandfolkene var forbi biogasanlægget, og de kunne hurtigt returnere til stationen i Brørup og holde fri søndag aften.
(Foto: migogvejen©)