Følg migogvejen på Facebook  

Politiet har i løbet af fredag eftermiddag fået anmeldelse om tre tilfælde af såkaldt kontaktbedrageri.

Den form for bedrageri, hvor ældre mennesker - her i alle tilfælde kvinder - bliver kontaktet i håbet om, at de udleverer dankort med pinkode.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Klokken 15.50 modtager politiet en anmeldelse fra Egeparken i Brørup.

- En 90-årig kvinde kontaktes af en mand, der angiver, at han er fra banken, og klokken 12.30 kommer der en mand forbi og får udleveret hævekort og pinkode, fortæller politiets vagtchef.

Omkring klokken 13 bruger manden kort og pinkode til at hæve et større beløb i Sydjysk Sparekasse.

- Hvis nogen har set noget, hører vi naturligvis gerne fra dem, lyder det videre.

Klokken 15.15 går det ud over en 84-årig kvinde i Fredenshaven i Brørup.

- Her banker en mand på og får udleveret et dankort, men han får en forkert kode, så han ikke kan hæve penge, fortæller vagtchefen.

I Askov gøres forsøget på Baslund ved 12.30-tiden med anmeldelse til politiet klokken 13.21.

- Her ender det alene med et forsøgt på bedrageri.

- Mens den 71-årige kvinde taler i telefon med en, der udgiver sig at være fra banken, dukker en anden person op, men her siger kvinden nej til at udlevere noget, fortæller vagtchefen videre.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

I sagen fra Askov bemærker et vidne manden, der beskrives som en mand på 30-40 år med sydlandsk udseende og 165-175 cm høj. Han har sort, kort hår og skæg og bar en sort dynejakke og stramme blå jeans.

Fra forholdene i Brørup er der kun beskedne signalementer, men trods alt menes det at være samme gerningsmand, der angives til at være udlænding. Det ene sted angives han at være en høj mand.

Politiet vil gerne kontaktes på 114, hvis nogle har set noget enten på adresserne eller ved pengeinstitutterne.

(Genrefoto: migogvejen©)