En bilist valgte lørdag at ødelægge en mands julegave.
Forud var dog gået en speciel situation.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- En 59-årig mand kontakter os klokken 11.12 efter en episode i Nørregade i Vejen, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.
Episoden starter ifølge politiet med, at manden kommer gående på Nørregade ved Torvegade i Vejen.
- Han bliver ramt på armen af sidespejlet på en bil. Han bliver sur og kvitterer med at sparke på bilens dør. Det får bilisten til at stige ud og ødelægge den julegave, manden går med, lyder det videre.
Efter snakken med politiet ender det med, at den 59-årige ikke vil anmelde noget alligevel. I givet fald havde han nok også selv fået en sigtelse for hærværk for at have sparket på bilen.
(Genrefoto: migogvejen©)