DRENGE: Politiet fik klokken 12.46 en anmeldelse om to drenge i alderen 13-15 år, der kastede ting efter biler ved motorvejsafkørsel Holsted.
- Vi får fat i drengene, der viser sig at være 11 år, og de kaster ikke med noget. De står bare og vinker til lastbilchaufførerne, fortæller vagtchefen til migogvejen.
Ordensmagten havde da også kun fået en enkelt anmeldelse om drengene.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
* * *
INDBRUD: I perioden fra torsdag til fredag klokken 14 er der begået indbrud i en villa på Præsteløkke i Rødding.
- Tyven har skaffet sig ad via hoveddøren, og huset er rodet igennem. Det er ikke umiddelbart gjort op, hvad der er stjålet, fortæller politiets vagtchef.
* * *
SPRITKØRSEL: Torsdag ved middagstid stoppede politiet en bil på Engvej i Vejen.
- Bag rattet sad en 46-årig mand fra Glejbjerg, og han sigtes for spirituskørsel, så der blev udtaget en blodprøve, fortæller politiet.
* * *
INDBRUD: Politiet skal have undersøgt forholdene i forbindelse med et indbrud i institutionen Det gode liv ved Vejen.
- Der er ikke tegn på opbrud, så gerningsmanden har måske kendt koden til nøgleboksen, fortæller politiet.
Indbruddet er sket indenfor den seneste uge, og fra garagen er der stjålet en havetraktor, en flishugger og en brændekløver.