Mindre end to en halv time efter anmeldelsen lykkedes det for politiet at finde en bortgået mand.
- Vi fik anmeldelsen fra Blomsterengen i Holsted klokken 19.22, og klokken 21.47 blev han fundet af en patrulje i Vejen, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Manden var sidst set på demensafdelingen klokken 17.30.
- Vi søger først i nærområdet, da han er dårligt gående og ikke havde sin rolator med, men han har tidligere boet i Vejen, så vi ved ikke, om han kan være søgt derover måske med toget, lød det i aftes.
Den teori viste sig altså at holde stik, og manden blev fundet i go' behold i Vejen.
(Genrefoto: migogvejen©)
