Følg migogvejen på Facebook  

BANGE: Fire unge mænd bankede fredag aften på hos en kvinde på Vester Alle i Vejen.

- Kvinden var meget bange og kontaktede først kæresten, inden vi fik alarmen klokken 21.57.

- De holdt i en sort BMW og forsvandt fra stedet, og det lykkedes ikke for os at finde dem, fortæller politiets vagtchef.

 

(læs videre under annoncen)

JC Gulventreprise

(tryk på annoncen og se mere)

 

* * *

 

BILTRÆF: En flok biler var fredag aften samlet til biltræf på Industrivej Vest i Vejen.

- Der blev bl.a. kørt gaderæs og spillet høj musik, men som sædvanligt var der stille, da vi kom derud, konstaterer politiets vagtchef.

Politiet fik anmeldelsen klokken 22.01.

 

* * *

 

INDBRUDSTYV: Ved tretiden i nat fik politiet anmeldelse om, at en ung mand var i færd med at begå indbrud på en adresse på Dammen i Askov.

- Alarmen kom fra et alarmselskab, og vi kørte derud og fik fat i manden.

- Det viste sig at være en 19-årig, beruset mand, der oplyste, at han skulle til fest på adressen, men i sin fuldskab havde åbenbart taget forkert af adresserne, vurderer politiet.

 

* * *

 

ANMELDT: Fredag klokken 18.03 fik politiet en anmeldelse om en formodet spritbilist, der kørte på motorvejen ved Holsted.

- Han slingrede og var både i nødsporet og ude i overhalingssporet og kørte med høj hastighed, var meldingen til politiet.

Det lykkedes politiet at nå derud og få bilen stoppet.

- Han var ikke påvirket, konstaterer politiets vagtchef og ved så ikke, hvad den slinrende kørsel så skyldes.

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies