Følg migogvejen på Facebook  

Politiet advarer endnu engang mod folk, der udgiver sig for at komme fra offentlige instanser eller banker for at komme ind på en adresse.

Det sker efter en episode i sidste uge, hvor den ældre kvinde på adressen dog viste sig som den klogeste.

 

(læs videre under annoncen)

Venstre - borgmesterkandidat

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Onsdag klokken 12.30 kommer en mand til adressen og siger, at han kommer fra hjemmehjælpen.

- Kvinden ved dog hurtigt, at det ikke er sandt, da hun ikke får hjemmehjælp, konstaterer politiet.

Det lykkes manden at komme ind på adressen, men kvinden får ham smidt ud.

- Det er vigtigt, at man er opmærksom, hvis der kommer nogen, man ikke kender, understreger ordensmagten.

Her er der tale om en mand, der udgiver sig for at komme fra hjemmehjælpen, men der er også mange tilfælde, hvor kriminelle udgiver sig for at komme fra f.eks. et pengeinstitut og skal have udleveret et pengekort med pinkode.

Manden, der forgæves forsøgte at komme ind på adressen på Nørregade i Vejen, beskrives som værende af dansk udseende og talte dansk. Han er ca. 50 år og ca. 180 cm høj. Han betegnes som en nydelig mand med veltrimmet 2-3 cm langt, gråt skæg og medbragte en taske.

- Det er sager som sådanne nogle her, vi ser meget alvorligt på, noterer politiet.

(Genrefoto: migogvejen©)

 

 

nyhedsbrev luft