Et rådyr kom bogstaveligt talt på tværs for en motorcyklist i eftermiddag.
- Vi får klokken 14.12 en melding om et færdselsuheld på Esbjergvej mellem Brørup og Holsted.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Det er et rådyr, der løber ud på vejen, fortæller politiets vagtchef til migogvejen om sammenstødet mellem de to parter.
Motorcyklen blev kørt af en 55-årig mand fra området.
- Han bringes til skadestuen og senere videre til Odense, fortæller politiet videre.
Kvæstelserne var alvorlige, men ikke livstruende.
(Genrefoto: migogvejen©)
