To motorcykler med tilhørende reservedele, otte alufælge, en grøn gasflaske og en trailer.
Det er ting, der er blevet stjålet på to forskellige adresser ved Holsted i løbet af weekenden.
Humbaur-traileren med registreringsnummer ET 53 31 er ikke dukket op. Det er det andet, og to mænd er sigtet i sagen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- En patrulje blev i går sendt til Rolighedsvej i Holsted, hvor der i perioden fra fredag klokken 16 til mandag klokken 12.20 blev begået indbrud.
- Nøgleboksen var blevet ødelagt, og med nøglen kunne man låse sig ind på lageret, forklarer politiet.
Her blev to sæt alufælge til henholdsvis en Mercedes og en Audi stjålet. Der blev også stjålet to motorcykler med reservedele til den ene af dem, ligesom en grøn gasflaske blev stjålet.
- Mens patruljen er derude, kommer der et opkald om, at der lørdag i tidsrummet 17.50 til 19.57 er stjålet en trailer på Energivej i Holsted.
- Der blev set en sølvgrå bil køre derfra, og vi besøger derefter ejeren af bilen i Brørup. Han har imidlertid lånt bilen ud, lyder det videre fra politiet.
- Vi kører så til en adresse på Ribevej i Føvling og ransager stedet og finder tingene. Kun traileren er ikke fundet, konstaterer ordensmagten.
En 37-årig mand på adressen sigtes for indbrud og tyverier, og en 31-årig medgerningsmand fra Esbjerg er også sigtet for det ene forhold.
- Den 37-årige fortæller, at traileren holder på en adresse i Holsted. Vi kører derud, men den holder ikke der, så den savner vi stadig, er meldingen fra politiet.
(Genrefoto: migogvejen©)