Tre biler var mandag aften impliceret i et færdselsuheld i Rødding.
Et uheld, der skete på Rytterdam ved skolen omkring klokken 22.30.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Der er tre biler impliceret, men der er ikke sigtet nogen. Det har ikke været muligt at se, hvem der er kommet over i den modsatte vejbane, lyder det fra politiet her til morgen.
Ifølge politiet kommer en bil ført af en 26-årig mand fra rundkørslen og kører i vestlig retning.
- På Rytterdam snitter den en bil ført af en 19-årig mand og rammer yderligere en bil med en 20-årig mand bag rattet. De kører begge i østlig retning, lyder det videre.
Ifølge politiet er der en tilskadekommen, der bringes til sygehuset i ambulance med udrykning.
Ud over ambulance, akutbil, læge og politi blev også Rødding frivillige Brandværn tilkaldt for at hjælpe med oprydningen.
I en periode var Rytterdam spærret.
(Fotos: migogvejen©)