Følg migogvejen på Facebook  

Hvert år rykker brandfolk rundt i landet ud til en række brande forårsaget af brug af ukrudtsbrændere.

- Uforsigtig brug af ukrudtsbrændere fører i snit hvert år til over 350 brande, skriver Beredskabsstyrelsen på sin hjemmeside.

De seneste fem uger er brandfolkene i Brørup kaldt ud til to bygningsbrande, der ifølge politiet er opstået som følge af brug af ukrudtsbrændere.

 

(læs videre annoncen)

Norman El - 2024

(tryk på annoncen og se mere)

 

21. juni brændte det på den tidligere kro i Gjerndrup, og i torsdags var det i et skur bag apoteket i Brørup.

Brande, hvor henholdsvis en 53-årig mand og en 71-årig mand er blevet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

 

Den overordnede opfordring fra Beredskabsstyrelsen lyder:

- Hold afstand til bygninger, hække og andet, der kan brænde.

Yderligere lyder opfordringen ved brug af ukrudtsbrænder:

  • Sørg for god afstand til tørre blade og andet let antændeligt materiale eller fjern det først
  • Brug ikke ukrudtsbrænderen nær bygninger, buske og biler, og lad altid flammen pege væk fra disse genstande
  • Hold øje med flammen hele tiden og forlad aldrig en tændt ukrudtsbrænder
  • Lad ikke børn eller husdyr komme i nærheden af en tændt eller varm ukrudtsbrænder
  • Tjek, at du ikke efterlader gløder, der kan blusse op


Rådene efter brug lyder sådan her:

  • Efterlad ikke gløder eller ulmende planterester
  • Efterlad ikke en varm ukrudtsbrænder i nærheden af brandbare ting
  • Tjek de flammebehandlede områder et par gange, når du er færdig med arbejdet
  • Når du er færdig med at bruge ukrudtsbrænderen, bør du afmontere gasflaske/-dåse
  • Hav altid vand i nærheden

Sørg for at have slukningsudstyr i nærheden. Det kan være en fyldt vandkande, en spand vand, haveslange eller en pulverslukker
Brug ikke ukrudtsbrænderen, hvis det er tørt eller blæser

Tjek om der er afbrændingsforbud, inden du begynder at fjerne ukrudt med ukrudtsbrænderen.

Brug ikke ukrudtsbrænder i tørkeperioder og i blæsevejr

Brug kun ukrudtsbrænder, når planterne og jorden er fugtig. Vand eventuelt området først.

(Fotos: migogvejen©)

 

brand skur 24 01

I torsdags var en ukrudtsbrænder årsag til brand i et skur på Søndergade i Brørup.

brand gjerndrup kro 24 01

 21. juni var der brand i Gjerndrup efter afbrænding af ukrudt.