Følg migogvejen på Facebook  

 Vidner undrede sig tirsdag over, at der skulle gå 24 minutter, inden den første brandbil kom til bilbranden ved Gestenvej ved Vejen

En brandbil, der kom fra Vamdrup, fordi Lunderskov ikke var fuldtallig til at køre.

Falck i Vejen ligger 2,6 kilometer derfra, men de blev ikke kaldt, og var de blevet kaldt, skulle de faktisk være kørt helt hen til Lunderskov-afkørslen og vende for at køre retur - de må ikke køre ned ad tilkørslen og slukke i nødsporet, uden der holder en ekstra tankvogn af hensyn til brandfolkenes sikkerhed.

Ifølge Krak ville Vejen skulle køre 17,7 kilometer og på motorvejen det meste af tiden, mens Vamdrup har 18,9 kilometer.

TrekantBrand vurderer, at Vejen har 300 meter kortere...

 

(læs videre under annoncen)

Vejen-net

(tryk på annoncen og se mere)

 

Fra TrekantBrand skriver områdechef Bo Gøgsig til migogvejen og branden og slukningen: 

- 9. juli modtog vi en melding fra politiet om en bilbrand på Esbjergmotorvejen. Ifølge meldingsoplysningerne holder bilen ikke ved, men før tilkørselsrampen fra Gestenvej (se markering på kortet). Ud fra disse oplysninger træffer vores vagtcentral deres disponering og alarmerer station Lunderskov, som desværre ikke kan afgå.

tegning brand

Illustration fra TrekantBrand


»Vagtcentralen tilkalder herefter station Vamdrup.

Ved enhver ikke automatisk alarmering vurderes der ud fra skærmbilledet, hvilken station, der hurtigst kan nå frem. I dette tilfælde ligger fire af vores øvrige brandstationer placeret tæt indenfor området.

Efterfølgende kan det beregnes, at kørevejen fra station Vejen er 300 meter kortere og samtidigt lidt hurtigere end kørevejen fra station Vamdrup - en lille afstand, som hele tiden skal holdes op mod den tid, der spares på en hurtigere alarmering fra vagtcentralen.

Det kan i øvrigt oplyses, at der i TrekantBrand, trods tidspres, er meget få gange, hvor der skønnes forkert ud af de små 3000 udrykninger, som vi håndterer årligt på vagtcentralen.

Til forslaget om at lade vores mandskab fra de øvrige fire stationer bruge motorvejsnedkørslen og trække slanger derfra, kan jeg oplyse, at vi aldrig vil sende vores mandskab ubeskyttet ned på en motorvej.

Indsættelse på motorvejen sker altid i overensstemmelse med de retningslinjer, som er aftalt imellem Vejdirektoratet, politiet, Danske Beredskaber og Danske Regioner.

Retningslinjerne er blandt andet udarbejdet med henblik på at sikre indsatspersonalet bedst muligt, når de er indsat på motorvejen, hvilket blandt andet sker ved, at brandvæsnets køretøjer placeres på en ganske bestemt måde, således at indsatsen kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Denne procedure blev derfor også fulgt ved hændelsen.

(Foto: migogvejen©)


migogvejen har skrevet om bilbranden:

https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/10576-ventede-24-minutter

https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/10572-bil-brod-i-brand-5


brand bil motorvej 24 04