39 blev blitzet, og seks af dem får ud over en bøde også et klip i kørekortet.
Det var facit efter en fartkontrol på Jelsvej i Hellet mellem Rødding og Jels.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Onsdag morgen og formiddag blev der kørt stærkt i østgående retning på Hellevej ved Rødding. Syd- og Sønderjyllands politi var på stedet med en ATK-vogn, hvor blitzen måtte på arbejde. På godt fem timer blev der registreret 39 overtrædelser af den fartgrænse på 60 km/t, der gælder på strækningen, skriver politiet i en pressemeddelelse.
- I februar var vi på samme strækning med vores ATK-bil. Dengang registrerede vi 36 hastighedsovertrædelse, hvoraf otte var klipforseelser. Der er ikke sket en forbedring, så vi kommer igen, lyder det videre.
- Vi ved, at høj hastighed er årsag til, at bilister dør eller kommer svært til skade i trafikken, så let foden lidt fra speederen. Du sparer ikke mange minutter ved at køre for stærkt, men det kan til gengæld være dyrt og er risikabelt for både dit og andres helbred, siger politikommissær Anders H. Borg, der er leder i færdselsafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, i pressemeddelelsen.
Seks overtrædelser var med klip, og højeste hastighed blev målt til 90 km/t i bil.
(Genrefoto: migogvejen©)