Rækken af sigtelser mod en 41-årig mand efter en episode i aftes er lang.
Det hele startede på Otteshavevej i Andst klokken 22.44.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vi stopper en personbil, og den 41-årige fører har ikke generhvervet kørekortet, fortæller politiet.
Det vurderes samtidig, at manden er påvirket af både spiritus og euforiserende stoffer.
- Derfor skal vi have udtaget en blodprøve, og på vej mod hospitalet får han benet vristet fri og sparker ud efter betjenten bag rattet uden dog at ramme ham, lyder det videre.
Forinden forsøgte den 41-årige mand fra området at stikke af.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Han var placeret på bagsædet, men herfra forsøger han at undløbe. Betjentene får ham dog indhentet, fortæller ordensmagten.
Samlet er der en række forseelser, hvor forsøget på vold mod politiet kan blive dyrt i kombinationen med flugtforsøg, kørsel uden kørekort og formentlig narko- og spirituskørsel.
Her skal resultatet af blodprøven vise, om betjentenes mistanke er rigtig, og i givet fald, hvor høj promillen er.
(Genrefoto: migogvejen©)