Følg migogvejen på Facebook  

En eftersættelse efter en bil på motorvejen ved bl.a. Vejen endte i nat på en mark ved Vamdrup.

- Klokken 03.14 eftersætter vi en BMW på motorvejen med hastigheder på op til 210 km i timen, fortæller politiet.

 

(læs videre under annoncen)

Skousen - 2023

(tryk på annoncen og se mere)

 

Bilen kørte af motorvejen ved Lunderskov og fortsatte ind på Lunderskovvej, Koldingvej og Lejrskovvej.

- På Herredsvej endte bilen inde på en mark, og vi anholdt en 29-årig mand fra Kolding-området, lyder det videre.

Med fart på over 200 km/timen kan politiet beslaglægge bilen.

En 31-årig mand må også sige farvel til sin Audi A4 årgang 1998 efter en køretur på Haderslevvej ved Skodborg mandag ved 15.30-tiden.

- Bilen blev kørt af en 31-årig kending, der ikke har generhvervet kørekortet. Han er blevet stoppet flere gange, og derfor kan vi beslaglægge og konfiskere bilen, fortæller politiet.

(Genrefoto: migogvejen©)