Følg migogvejen på Facebook  

Tre politipatruljer var sent søndag aften ude i en biljagt på motorvejen.

Et vidne havde set to unge mænd have en pistol i bilen.

 

(læs videre under annoncen)

Nørregaard biler - bund

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Vi får klokken 23.06 en anmeldelse fra en bilist, der på motorvejen i østgående retning er blevet overhalet af en personbil ved Bramming.

- Ved overhalingen tændes lyset i bilens kabine, og passagereren fremviser en pistol, der dog peger mod loftet, fortæller politiet og noterer, at bilisten, der bliver overhalet, selvfølgelig er lidt utryg.

I sådan en sag tages der ingen chancer fra politiets side, og i hvert fald tre patruljer sendes af sted.

- Vi får klokken 23.24 bilen stoppet ved afkørsel 68 ved Vejen og anholder de to 18-årige i bilen, lyder det videre.

To 18-årige fra henholdsvis Vejen- og Røddingområdet og ukendte af politiet.

- Vi finder en pistol i bilen, og det viser sig at være en softballpistol og dermed ikke farlig, noterer ordensmagten.

Udefra er det dog ikke muligt at se, der er tale om en legetøjspistol, og derfor trykker politiet på den store knap.

- Her gør de det i ungdoms kådhed, men vi kan kun opfordre de unge til at tænke sig godt om, inden de vifter med en pistol.

- Når vi får sådan en anmeldelse, er vi klar til at bruge vores pistoler, og vores pistoler er altså ikke legetøjspistoler, understreger politiet.

Konceptet fra politiets side foreskriver netop, at betjentene trækker våben, så det er ikke ufarligt at vise en legetøjspistol frem.

(Genrefoto: migogvejen©)

Vejen Varmeværk - generalforsamling 2024 

(tryk på annoncen og se mere)