Der er mange forskellige måder at støtte Stafet for livet i Vejen på.
En af de utraditionelle støtter er kommet fra anonym hånd.
- Jeg havde en kunde inde i butikken for at købe lykkepose og bånd, men hun ville gerne donere mere, fortæller indehaveren af Lady Lingeri i Vejen, Rita Fredslund-Hansen.
Det endte med, at hun donerede 8000 kroner til kræftsagen gennem Stafet for livet.
»I taknemmelighed over ikke at have haft kræft donerer jeg 8000 kroner«, var meldingen fra kvinden.
- Hun ønsker at være anonym, men hun er her fra kommunen, noterer Rita Fredslund-Hansen, der glæder sig over den ekstraordinære støtte.
Al støtte til kampen mod kræften tages imod med taknemmelighed.
(Foto: LLN Press©)