Venstre er ved at tælle ned til næste års kommunalvalg, og der er lagt op til en ændring i opstillingen.
(læs videre under annoncen)
(MC Syd er klar, når det gælder motorcykler - tryk på annoncen)
- Vi vil gerne have tilført opstillingsmødet lidt mere gejst ved, at man ikke på forhånd har fordelt rækkefølgen til de enkelte vælgerforeninger efter en specifik udregning, men at kandidaterne simpelthen blive indplaceret ved en afstemning på selve vælgermødet, lød det fra formanden, Jan Møller Pedersen (billedet), på generalforsamlingen i Venstre.
Det forslag blev vedtaget, så der bliver mere spænding, når der i foråret skal holdes opstillingsmøde.
Inden da skal Venstre vælge borgmesterkandidat til næste års kommunalvalg. Det sker i november, og Egon Fræhr har meddelet, at han først til efteråret vil melde ud, om han er klar til genvalg.
- Vi satser på at få en liste med 27 kandidater, fortæller Jan Møller Pedersen til migogvejen og pointerer, at det er vigtigt at finde kandidater i alle byområder.
Ved generalforsamlingen blev Jan Møller Pedersen, Holsted, genvalgt som formand. Svend Erik Jessen, Brørup, Arne Buchholt, Rødding og Helge Elbæk, Rødding, blev genvalgt til bestyrelsen. Der var nyvalg til Kaj Vestergård, Holsted.
I kredsbetyrelsen, der dækker Vejen og Billund Kommuner, er Noa Jankovic udpeget som ny formand. Her fra området var der valg til Svend Erik Jessen, Kjeld Sørensen og Steen Thygesen.
(Arkivfoto: LLN Press©)
