Følg migogvejen på Facebook  

Hvert år sker der mange alvorlige cykelulykker, som har store personlige og økonomiske konsekvenser.

Det tal skal nu ned.

 

(læs mere under annoncen)

Zero - sommer

 

Vejen Kommune deltager derfor  i en kampagne fra Rådet for Sikker Trafik for at gøre opmærksom på de farligste trafik-situationer, og hvad man kan gøre for at undgå dem.

Rådet for Sikker Trafik står bag kampagnen »Brug 2 sek. mere«, som skal få bilister og cyklister til at orientere sig lidt bedre i kryds, hvor cyklisterne altså er særligt udsatte.

- Sidste år skete der dobbelt så mange uheld med cyklister som i 2017. Den udvikling skal vi have standset. Derfor forsøger vi igen i år at opfordre både cykler og biler til at bruge to sekunder mere, siger formanden for udvalget for Teknik og Miljø, Vagn Sørensen (V)

En positiv udvikling er, at der ikke er registreret uheld med lette trafikanter i krydsene langs Boulevarden, efter krydsene er ombygget.

- Man kan dog ikke bygge sig ud af alt, og derfor er det sindssygt vigtigt, at vi tager hensyn til hinanden i trafikken, siger Vagn Sørensen i en pressemeddelelse fra kommune

Han opfordrer desuden cyklister til ikke at cykle med høretelefoner i ørene, da man så ikke kan høre trafikken.

Der var i 2018 en større andel cyklister involveret i uheld end i perioden 2010-2017.

I 2018 blev der registreret dobbelt så mange uheld med cyklister, 12 styk, som i 2017, seks styk. I 2015 og 2016 blev der dog registreret samme antal cyklistuheld som i 2018.

Også andelen af implicerede fodgængere lå i 2018 en anelse højere end i perioden 2010-2017.

Andelen af implicerede knallerter var omvendt lavere i 2018 end i perioden 2010-2017.

 

Gode råd til at undgå krydsulykker:

To ud af tre alvorlige ulykker med cyklister sker i kryds. De fleste kunne have været undgået, hvis blot bilist og cyklist havde orienteret sig bedre.

Til cyklister:
· Brug to sek. mere på at orientere dig grundigt i kryds og ved sideveje.
· Vær opmærksom på højresvingende biler bagfra og venstresvingende biler forfra.

Gode råd til bilisterne:
· Brug to sek. mere på at orientere dig grundigt i kryds og ved sideveje.
· Vær opmærksom på cyklister, når du skal svinge til højre eller venstre.
· Sænk farten.

(Foto: LLN Press)

 

 

 

nyhedsbrev luft