471 elever fra 11 forskellige skoler var torsdag samlet til trafikcafe i Vejen Idrætscenter.
Det var dermed alle kommunens skoler med udskolingsklasser og alle friskoler, der sendte eleverne fra 8. klasse til trafikcafe.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det var niende gang, der blev fholdt trafikcafe.
- Gennem årene har mange unge deltaget, og formålet har hele tiden været det samme - at give jer viden, refleksioner og gode redskaber til at færdes sikkert i trafikken. Og det er vigtigt. For de næste år af jeres liv bliver nogle af de mest afgørende, når det gælder trafik. I får mere frihed, mere ansvar og bevæger jer mere rundt på egen hånd. Måske endda i større og mere trafikerede byer end i dag. Mange af jer cykler hver dag, nogle kører måske allerede på elcykel eller knallert, og om få år bliver bilen også en del af hverdagen, lød det ved velkomsten fra udvalgsformand Vagn Sørensen (V).
Ud over Vagn Sørensen hørte eleverne oplæg af et trafikoffer (Sikker Trafik LIVE), som fortalte om ulykken og de konsekvenser, det har haft for det videre liv, en betjent, som bl.a. satte fokus på kørsel på knallerter, elløbehjul og elcykler, samt de populære Cykeldrengene kendt fra bl.a. »Alene i Vildmarken«, der satte lidt fokus på cykelfremme, samt de mange oplevelser, de har haft på deres cykler rundt omkring i verden.


