397 af os her i kommunen er klar til at løbe, når der kommer en melding om et hjertestop.
Det er i hvert fald det antal hjerteløbere, Trygfonden har registreret i deres seneste rapport.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Ikke alle kaldes hver gang. Det er de nærmeste ulykkesstedet, der kaldes, og her tages der ikke hensyn til kommunegrænser.
I det forgangne år har der været udkald til hjertestop i Vejen kommune 44 gange, hvor der i gennemsnit er kaldt 18 hjerteløbere, hvor der i gennemsnit er otte, der har accepteret alarmen.
Hjerteløbernes gennemsnitlige responstid lyder på tre minutter og 58 sekunder.
På landsplan overlevede 636 personer i 2024 hjertestop.
Hjerteløberordningen blev lanceret i Region Hovedstaden i efteråret 2017 som et supplement til kerneopgaven i regionernes akutberedskaber i forbindelse med hjertestop uden for hospital.
Ordningen blev landsdækkende 1. maj 2020.
Formålet med Hjerteløberordningen er at sende frivillige hjerteløbere frem til personer med hjertestop uden for hospital for hurtigst muligt at igangsætte hjertelungeredning og brug af hjertestarter.
Hjerteløberordningen bliver aktiveret i gennemsnit 10 gange om dagen. Der er ca. 75 hjerteløbere, som hver dag året rundt smider, hvad de har i hænderne for at redde et andet menneskes liv - både dag og nat.
1,2 pct. af den voksne befolkning i Danmark er aktive hjerteløbere.
(Genrefoto af hjertestarter, som hjerteløbere henter og tager med: migogvejen©)
