Følg migogvejen på Facebook  

Årets handicappris her i kommunen ender i fodboldverdenen.

Det blev afsløret på Knudepunktet i Vejen her i aften.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Blandt tre nominerede endte prisen hos BGF Kids fra Brørup Gymnastikforening.

- BGF Kids er et fodboldtilbud hos BGF Fodbold for børn og unge med udviklingshandicap. BGF Kids består af ca. 10 spillere fra Vejen Kommune, der træner hver lørdag. Drivkraften er at skabe et tilbud, hvor børn og unge med handicap kan få del i fodboldens aktive og berigende fællesskab samt foreningslivets styrker. Dette tiltag er vigtigt for at sikre et aktivt tilbud for kommunens børn og unge med handicap og særlige behov, lød det i indstillingen.

En pris, der naturligvis blev modtaget med glæde i Brørup GF, der var repræsenteret af Charlotte Larsen, Jennifer Simonsen og Sine Arskog.

De to andre nominerede var indehaver Kenneth Jensen fra OK Plus i Rødding og konsulent i Vejen Kommune, Marie Næsby.

Forud for prisoverrækkelsen fortalte Rasmus Lund Sørensen, der tidligere har kunnet opleves hos Rune Klan i tv, en ærlig og livsbekræftende historie om sin rejse gennem sit liv med cerebral parese (CP) - tidligere kaldet spastisk lammelse.

(Fotos: migogvejen©)


handicappris 24 05

Charlotte Larsen, Jennifer Simonsen og Sine Arskog omgivet af handicaprådets formand, Martin Clausen (A) og borgmester Frank Schmidt-Hansen (C).

handicappris 24 04

Her er det til venstre de to andre nominerede, Kenneth Jensen og Marie Næsby.

handicappris 24 01

Rasmus Lund Sørensen fortalte om sit liv med CP.

handicappris 24 02

Handicaprådet havde placeret prisoverrækkelsen på Knudepunktet i Vejen og forladt biblioteket.

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies