Flere hundrede børn og voksne ønskede i formiddag at få et glimt af kronprinsesse Mary, og de gik ikke forgæves.
(læs mere under annoncen)
Prinsessen besøgte Rødding i anledning af højskolens 175 års jubilæum, og mange så hende komme kørende i Audien med krone 8 på nummerpladen.
Hun trådte ud og blev modtaget af forstander Mads Rykind-Eriksen.
Efter at have hilst på fik hun overrakt buketten af Røskva Rykind-Eriksen.
Derefter tog kronprinsessen tid til at gå rundt og hilse på og snakke med børn og voksne, inden hun deltog i den officielle del af skolens jubilæum.
Hun sluttede så af med at se, hvad eleverne arbejder med, inden hun igen forlod det sønderjyske.
(Fotos: LLN Press©)

















