En sten er ikke bare en sten. Skriften på stenen betyder meget, og der lægges nu op til, at mange sten skal fredes.
Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede alle de cirka 650 mindesmærker, der markerer Sønderjyllands genforening med Danmark. Det sker i forbindelse med 100-året for genforeningen i 2020.
(læs mere under annoncen)
Rundt om i landet er der sten og mindesmærker, der fortæller en vigtig del af Danmarks nyere historie: Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.
Slot- og Kulturstyrelsen vurderer stenene så vigtige, at de skal fredes, og i forbindelse med markeringen af 100-året for genforeningen med Sønderjylland har kulturminister Mette Bock afsat midler til, at stenene kan blive fredet og registreret i forbindelse med jubilæet for genforeningen i 2020, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
- Mindesmærkerne fortæller ikke bare historien om, hvordan nutidens danmarkskort blev formet efter afslutningen af 1. verdenskrig i 1918, hvor Sønderjylland som følge af det tyske nederlag igen blev en del af det danske rige ved genforeningen i 1920. Her næsten hundrede år efter Sønderjyllands genforening med Danmark er det værd at huske på den glæde, som resultatet af folkeafstemningen skabte hos vores bedsteforældre og oldeforældre, og mindestenene er det synlige bevis, de satte for eftertiden om den historiske begivenhed, med ønsket om at de skulle stå til evig tid, siger enhedschef Dorte Veien Christiansen, Slots- og Kulturstyrelsen, i pressemeddelelsen.
Rundt om i landet blev der både før, under og efter Sønderjyllands genforening rejst hundredevis af mindesmærker for at markere, at Sønderjylland igen blev en del af det danske rige.
Mange af mindesmærkerne blev rejst i de store byer, men langt den største del af mindesmærkerne blev rejst på privat initiativ. De hundredevis af mindesten, der er spredt over hele landet, viser den brede folkelige forankring, som genforeningen havde tilbage i 1920.
- Stenene minder os samtidig om en vigtig begivenhed i danmarkshistorien, der i dag er endt i et forbilledligt samarbejde mellem Danmark og Tyskland om at tage hensyn til de nationale mindretal nord og syd for nutidens landegrænse. De hundredevis af mindesten fortæller også historien om den glæde og eufori, som Sønderjyllands genforening skabte i 1920 hos såvel danskerne som de dansksindede syd for den gamle Kongeågrænse.
Slots- og Kulturstyrelsen har allerede etableret et overblik over, hvor stenene befinder sig, og styrelsen vil i den kommende tid løbende tage kontakt til de enkelte ejere for at orientere om mindesmærkernes tilstedeværelse, hvis ejerne ikke allerede i forvejen er opmærksomme på mindesmærkerne på deres ejendom.
Mindesmærkerne for genforeningen vil blive besigtiget og registreret i det nationale fortidsminderegister »Fund & Fortidsminder«. Når alle stenene er indført i registeret, vil det være muligt for alle interesserede at søge de enkelte mindesmærker frem på et kort, se billeder af mindesmærkerne og læse om de enkelte stens historie.
Arbejdet forventes afsluttet i forbindelse med markeringen af genforeningen i 2020.
- I 2020 markerer vi en vigtig historisk begivenhed i Danmark, når vi fejrer Sønderjyllands genforening med Danmark. De i alt ca. 650 genforeningssten og mindesmærker fortæller et vigtigt stykke af Danmarks historie. Genforeningsstenene er ikke bare fortællingen om, hvordan nutidens Danmarkskort blev formet efter afslutningen af 1. verdenskrig i 1918, hvor Sønderjylland blev en del af Danmark ved Genforeningen i 1920. De fortæller også historien om den glæde, som Sønderjyllands genforening skabte både nord og syd for den gamle Kongeågrænse. Derfor tager vi nu initiativ til, at vi kan få fredet alle stenene, så de sikres for eftertiden, og så de kan indgå som en del af markering af genforeningsjubilæet i 2020, lyder det fra kulturminister Mette Bock (LA).
En fortidsmindefredning vil betyde, at mindesmærkerne ikke umiddelbart kan fjernes, flyttes eller ødelægges.
(Fotos af lokale mindesten: LLN Press©)
